Alene-tid fra et yogafilosofisk synspunkt

images kopi 2

PRATYAHARA:

Søg din opmærksomhed mod stilheden. Her vil du kunne træde mentalt tilbage, observere dig selv, og trække dig væk fra alle stimuli. Pratyahara kan også oversættes til retræte, der betyder at tage på et ophold væk fra alle de ting der påvirker din hverdag (job, samtale, beslutninger, internet, mobil, tv, praktiske gøremål o.lign.) Vær ikke slave af dine sanser, men øv dig i at åbne og lukke dem efter behov. Mange af de ubalancer vi oplever psykisk, er nogle vi opfinder selv i vores sind og tanker. Disse finder ro, når vi søger vores opmærksomhed mod stilheden, ligesom alle ydre påvirkninger også dræner os. På denne måde kan vi lade op igen.

Alene med mig selv

I denne uge er jeg rejst til Malta, hvor jeg bor i et fantastisk hus helt alene, med udsigt over middelhavet og byen Mellieha. Godt nok er jeg på arbejde som rejseleder og hovedunderviser på en yogarejse, og jeg har også min computer med. Men jeg holder alligevel Pratyahara. Jeg bor alene, spiser alene, sover alene, går tur alene, og fokuserer ikke på andet end at være tilstede lige her, lige nu. Det er ikke som at være der hjemme, hvor jeg lige kan få presset 4 forskellige jobs og 2 møder ind på en dag, samtidig med jeg også er social med mine venner – “jeg er jo alligevel i byen”. Her er jeg langt væk fra alt der ikke lige handler om at lede en yogarejse, og det er virkelig tiltrængt! Alene-tid er mit ultimativt bedste drug. Jeg elsker at tilbringe tid alene med mig selv. Meditere, gå ture, gå på restaurant, tage ud og opleve byen, tage på kursus eller ride en tur i skoven. Helt alene. Faktisk er det en kæmpe befrielse for mig at kunne trække mig tilbage og isolere mig fra alting. Hvis ikke jeg gør det en gang i mellem, kan jeg få følelsen af at miste kontakten til mig selv. Når jeg vender tilbage til hverdagen, efter at have haft alene-tid med mig selv, føler jeg mig meget mere fokuseret i forhold til at tage de rigtige beslutninger. Jeg føler mig mere kreativ, sensitiv, kærlig og åben overfor nye måder at se tingene på. Det behøver ikke være så kompliceret. Det behøver ikke være ashram-ophold eller rejser til udlandet, selvom det også er fantastisk, det kan bare være det at være alene hjemme en hel dag.

 

Stine

Kategorier  

Michael siger:

Hej Stine
Smukt at læse! At hvile i sig selv og eller for også at være noget for og sammen med andre er vel idealet af et god liv og et menneske man har lyst til at være sammen med.
Kærlig hilsen Far

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>