Don’t worry, be happy. Seriøst, jeg mener det. Hold kæft!

Nu er det vidst blevet tid til at svinge yogalærer-stokken, og få de uartige børn til at vågne op, og få lidt perspektiv på livet.

Jeg bliver så træt… jeg bliver så træt… jeg bliver så…zzzzzzzzz…… når jeg hører danskere brokke sig over ikke at FÅ højere SU, på deres gratis top-elite-uddannelse. Jeg bliver så træt når jeg hører folk brokke sig over deres arbejde, uden at gøre noget for at ændre på det. Jeg bliver så træt når folk brokker sig over deres kæreste, deres lejlighed, prisen på økologiske varer, for lidt benplads i flyet, for meget vægt på maven….zzzzzzzzzz. Don’t worry, be happy. Seriøst, jeg mener det. Hold kæft!

Så kære medmennesker, lad os kigge lidt på to emner fra den grundlæggende yogafilosofi:

APARIGRAHA (ikke-grådig)

  • Giv slip på trangen til stimuli
  • Giv slip på trangen til materielle goder
  • Alt kan gøres for meget (afhængighed)
  • Brug faste-perioder, for at finde ud af hvor afhængig du er
  • Prøv ikke at efterligne andre (heller ikke til yoga)
  • Kræv ikke mere end hvad du fortjener
  • Saml ikke mere end du har brug for
  • Behandl andre med respekt
  • Vær gavmild
  • Vær ikke jaloux og misundelig på andre
  • Konkurrer ikke
  • Der findes ikke grønnere græs

SAMTOSHA (Tilfredshed)

  • Find glæde i det du har, i stedet for at bruge energi på at drømme om noget andet
  • Hvis du gør dit bedste, så vær tilfreds – uanset udfaldet
  • Accepter, tilgiv og find fred med omverden
  • Hvis du har fået afslag på jobsamtalen, så tro på at det ikke var det rigtige job for dig
  • Giv aldrig op, men lev i nuet

Og lad os da bare smide et par facts fra den virkelige verden, på bordet også:

  • Har du mad i køleskabet, tøj på kroppen, tag over hovedet og et sted at sove, har du flere midler end 75% af verdens indbyggere
  • Har du penge i banken, i din pung og måske også nogle i en ekstra opsparing, er du blandt de 8% rigeste mennesker i verden
  • Vågnede du op i morges, mere rask end syg, er du bedre stillet end den million mennesker, der ikke overlever denne uge
  • Har du aldrig oplevet tortur, hungersnød eller krig, er du heldigere end de 500 millioner nulevende, der lider lige nu
  • Hvis du kan læse dette blogindlæg, er du højere uddannet end de 3 milliarder mennesker, der slet ikke engang kan læse
Stine

Kategorier  

Mette siger:

Kære Stine

Så har du gjort det igen…. skrevet et godt indlæg med stof til eftertanke.

Tak for det !!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>