Stilhed før stormen

I dag holder jeg fri. Det er min første fridag i meget lang tid, og så er jeg ovenikøbet alene hjemme. Energimæssigt er jeg et sted, hvor jeg er ved at blive mere introvert, men til gengæld mere kreativ. Det sker nogle gange om året. Jeg kan ikke se rundt, uden at blive inspireret til at ville skabe eller skrive historier. Jeg elsker at have det sådan.

Forleden var jeg på Edison og se Mozart teaterkoncert. Jeg er normalt ikke rigtig til teaterkoncerter og prøver at undgå dem. Men jeg er rigtig meget til Mozart og rigtig meget til teater, så jeg blev nød til det. Noget af det jeg ikke orker ved teaterkoncerter er den ikke-eksisterende storyline og at jeg har svært ved at se en grund til hvorfor det hele skal være så underligt. Der var også passager i denne her, der var underlige. Også nogen der var rigtig ubehagelige og ulækre. Men der var også nogle der var smukke, rørende, hjerteknusende og da sidste scene var afviklet, sad jeg med øjnene fulde af tårer. Der var virkelig meget inspiration i det jeg så, og undervejs fik jeg, inde i mit hoved, skrevet 4 forskellige manuskripter jeg bare MÅ iscenesætte. Men lige nu, hvor jeg sidder og ser ud på gråvejret, nyder jeg bare at holde fridag. Jeg nyder at være et sted mentalt, hvor jeg ikke er konstant udmattet og fuldstændig drænet fra at tænke kreativt. De perioder hvor jeg tvivler på om jeg overhovedet kan tænke kreativt. Jeg elsker at tænke og jeg elsker at være kreativ. Det er det der giver mig lykkerus og livsglæde. Men jeg elsker måske allermest dette tidspunkt. Denne periode hvor jeg brainstormer, researcher, afprøver og tager tilløb. Stilheden før stormen.

5603447-teaterkoncert-mozart

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>