Projekt Happy Living

De sidste 10 år, har jeg haft det som om jeg har arbejdet i 20. Jeg har årligt søgt ind på minimum 1 uddannelse, aldrig haft under 4 jobs samtidig og dagligt skulle skabe og producere kreative og kunstneriske ideer ud af det blå. Jeg er udmattet. Jeg gider ikke arbejde mere. Jeg er ligeglad med at tjene penge. Det siger mig ingenting. Ligesom alle andre er jeg opvokset med, at det giver glæde og frihed at have en lang uddannelse og et fast arbejde. Det er løgn. I fødselsdagsgave fik jeg gavekort til at gå i teatret, biografen, på gode restauranter, i spa. En masse lækre øko cremer. Jeg har nogle skønne jobs i sigte, der gør jeg kan blive ved at rejse en masse. Kort sagt, jeg behøver ikke tjene noget særligt, bare fokusere på at gøre det, der gør mig glad.

Ingen tvivl om det gør mig glad at arbejde på et spændende projekt, men efter 10 års arbejde underlagt forskellige strukturer, tusinde forskellige kollegaer og chefer, har jeg efterhånden fået mig guidet ind på hvordan jeg aller helst vil leve og arbejde. Fra nu af vil jeg kun sige ja til arbejde, jeg også godt kunne finde på at gøre gratis. Jeg holder aldrig op med at tage nye uddannelser, for jeg hygger mig med det, og det inspirerer mig. Men noget jeg ikke forstår er, hvorfor gør alle mennesker ikke det, der gør dem glade? Jeg befinder mig ofte i situationer hvor jeg skal sidde og høre på folk, der prøver at “sælge” deres dårlige liv med sætningerne: “Bare vent til du får børn, så kan du ikke leve på den måde”, “ja vi er jo nogen, der har regninger at betale”, “bare vent, på et tidspunkt vil du også have hus og have, og så må du til at finde dig et rigtigt job”, “nogen skal jo få samfundet til at køre rundt”.

Unknown

Mit yndlings citat er fra Tibet og lyder: Hvis du vil forme en skulptur, der forestiller en elefant, må du fjerne alt det, der ikke ligner en elefant.

Så hvis du vil have en glad hverdag, må du fjerne alt det, der ikke ligner glæde. Hvis du vil have et sundt liv, må du fjerne alt det, der ikke ligner sundhed. Hvis du vil have et kærligt parforhold, må du fjerne alt det, der ikke ligner kærlighed. Når du har fjernet alt det deforme, kan du tilføje ekstra finish, men mon ikke alting går op, når de forkerte brikker er fjernet.

Hvis det at have et hus og en have, giver dig så meget glæde, at det er de ekstra regninger værd, så nyd det og hold op med at brokke dig. Hvis regningerne fylder mere i dit sind end huset, så flyt.

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>