Balinesisk healing. Eksotisk og alligevel helt velkendt.

I går aftes fik jeg forvildet mig ind i en lille butik, der solgte forskellige hudpleje produkter, alle lavet af naturlige ingredienser fra lokalområdet, af indehaveren selv. Et par dage forinden havde jeg besøgt en stor kaffeplantage, hvor jeg blandt meget andet, havde fået en kop naturlig hibiscus te, der siges at være godt mod forhøjet blodtryk. I den lille butik i går, tænkte jeg så jeg ville købe noget af den te, og før jeg fik set mig om, havde jeg en tid dagen efter hos indehaverens bror, der viste sig at være en eftertragtet balinesisk healer. I dag har jeg så været på besøg hos broderen. Jeg forventede egentlig ikke så meget, ud over jeg tænkte at det nok ville være en spændende oplevelse. Da jeg kom derhen, stod flere i kø og en amerikansk kvinde, der lige havde været derinde, fortalte mig om hvordan hun havde været ude for et motorcykel uheld, og havde haft kroniske smerter lige siden. Dem havde denne lille mand nu fjernet, over fire behandlinger. Da det blev min tur, blev jeg sat i en stol, hvor jeg kun lige nåede at sige jeg lider af forhøjet blodtryk, før han allerede var i gang med at lave en kropsanalyse på mig. Han gik i gang med at trykke på forskellige meridianpunkter på mine arme, skuldre, nakke og hoved. Flere af grebene kender jeg fra Body sds, men de her var bare utroligt præcise. Efter få minutter summede hele min krop, jeg følte mig svimmel og mere træt end jeg har været længe. Noget jeg også kender ret godt, fra Body sds’en. “Det her er ikke noget der bare er kommet inden for det sidste år, det går mange år tilbage. Det kommer fra dårlig cirkulation i din mave, og overbelastning af din lever og nyrer. Du får simpelthen ikke nok blod til hovedet, og derfor er du ikke lige så frisk og stærk som du burde være. Det er derfor dine blodårer i panden hæver op, når du oplever psykisk stress.” Ja, svarede jeg og nikkede, mens jeg følte mig mere og mere døsig. Alt hvad han sagde var fuldstændig rigtigt. Derefter gav han mig en kop te, lavet på gurkemeje rod, ingefær rod og honning, og bad mig gå hjem og hvile, og komme igen 2 timer senere. Før jeg fik set mig omkring, var han allerede i gang med en ny patient. Mens jeg lå hjemme i min bambushytte og hvilede mig, oplevede jeg at gå fra udmattelse til en følelse af klarhed og energi. Min forkølelse, jeg havde haft de sidste par dage, syntes pludselig også væk. De kan altså noget, de der balinesiske healere. Tilbage i butikken 2 timer senere, blev jeg nu ledt ind i et rum i baglokalet. Et lille simpelt indrettet rum delt i 2, med et forhæng. På den ene side: en madras med et batikfarvet lagen over, som jeg blev bedt om at lægge mig på. På den anden side: 2 dobbeltsenge og et skab, der fungerer som bolig for hele familien. Behandlingen foregik med olie tilsat urter og mindede om en blanding mellem Body sds, akupressur, ledfrigørelse og thaimassage. Alting var meget præcist og intuitivt. Tilslut blev hele min krop rullet igennem med en kagerulle lignende ting, der lignede en blanding mellem en ananas og en kokosnød. Jeg blev derefter ordineret at starte dagen med et glas kogende vand og en gåtur, samt ingefær/gurkemeje/honning teen fra tidligere, 3 gange dagligt, samt komme tilbage 1 gang mere efter 1-2 uger. Lige nu har jeg det fantastisk. Det er den bedste kropsterapeutiske behandling jeg har fået i mange år. Jeg føler mig fuld af energi men samtidig fuldstændig afstresset, og min forkølelse, der næsten ikke kunne få mig ud af sengen i morges, er fuldstændig forsvundet. Hele min krop nærmest summer af velvære. Jeg kan af gode grunde ikke komme til at måle mit blodtryk for jeg kommer tilbage til København om nogle uger, men jeg kan mærke der sker en masse. Både gode ting, men også udrensnings symptomer som eksem begynder at blusse op. Bemærkelsesværdigt hvor meget behandlingen mindede om netop de to behandlingsformer jeg selv er uddannet indenfor, Thai Yoga massage og Body sds, bundet sammen i en kombination. Jeg håber jeg en dag kan være med til at få Danmark overbevidst om hvorfor holistisk behandling og kropsterapi, bør høre under sygesikringen.

20140106-125821.jpg

20140106-125830.jpg

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>