Kramper i yogaland

I dag deltog jeg i en yogatime. Det skal man, når man er i Ubud. Nej, det var ikke hos YogaBarn, og jeg er ikke på eat, pray, love tur. Selvom det ku være dejligt. Jeg var den første i yogashalaen, så jeg havde god tid til lige at finde mig til rette inden vi startede. Naturlig Hotyoga er den bedste form for yoga. Ens krop giver hurtigere slip og det er endnu sværere at få skader, end når man laver det i et koldt klima. Samtidig renser det også kroppen godt igennem, så man hurtigere kommer af med forkølelse og affaldsstoffer. Jeg må indrømme det er noget tid siden jeg har deltaget i en yogaklasse. Jeg har svært ved at følge et hold fordi jeg rejser så meget, og så ligger rigtig mange yogaklasser normalt på tidspunkter hvor jeg enten arbejder eller sover. Snart begyndte shalaen at blive fyldt godt op. Lige dele mænd og kvinder, der alle lige skulle vise et par tricks inden start. En hot blond, amerikansk udseende yogi, kom ind og begyndte at krydse os af. Svært at lade fordommene ligge omkring hvor meget det mindede om at tage en vinyasaklasse på YogaGlo i Los Angeles. Jeg havde håbet på en balinesisk superyogi med skægget fuld af urter. Første stilling var supta padangusthasana. Mine ben begyndte at ryste helt vildt. Skønt. Dejligt at få givet slip på nogle affaldsstoffer. Dernæst, Utkatasana flow. Mine ben kan nu ikke stoppe med at ryste. Okay det er lidt mærkeligt det her, det har jeg ikke prøvet før. Resten af klassen blev mine ben ved at ryste, i krampelignende bevægelser. Okay okay, krampe er godt, det er syreophobninger, der giver slip i muskelvævet. Men der er altså stadig 90 minutter tilbage. Kun afbrudt af sammenlagt 4 minutters paradis følelse i Trikonasana, foregik klassen i kramper, svedende og med en følelse af at ville råbe ‘hold kæææææft!’, til underviseren (der dog viste sig at være en meget flink svensk pige), hver gang hun bad os blive i en stilling, for at forestille os det ene og det andet. Jeg ved ikke helt hvad det var, der havde sådan brug for at blive renset ud i den klasse. Måske er mit nervesystem bare overstimuleret, men det er jeg vant til som hypersensitiv. Måske var det 10 års arbejdsstress. Måske var det den pludselig stigende klaustrofobi, jeg har fået over det sidste stykke tid, der gjorde jeg gik i panik over at have en ansigtsmaske på forleden. Måske er det en kombination. Ingen tvivl om at benene er et sted, der ophober mange følelser, der nogle gange bliver frigivet igennem yoga. Jeg har ikke passet særlig godt på mig selv de første 26 år af mit liv. Jeg har bestilt en tid hos en yogaterapeut i morgen, måske kan hun se mere objektivt på hvad jeg har brug for at gøre.

20131229-230700.jpg

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>