Terapi for kroppen, for kropsterapeuter

Der må være grænser for, hvad man skal finde sig i

201-900x640

Psykologi på skolen, er altid en lidt blandet fornøjelse. For at kunne yde samtaleterapi til andre, skal man have kigget terapeutisk på alle dele af sit liv. Spændende? Ja måske når man sidder derhjemme og kigger på opgaverne. Knap så spændende når man skal fremlægge sit forhold til de forskellige aspekter af sit liv, til sine holdkammerater. Især fordi vi sideløbende arbejder med at sætte grænser i forhold til stivhed og hypermobilitet i kroppen. Men hvordan sætter man grænser i forhold til at skulle dele nogle ting man ikke har lyst til at dele, med nogle mennesker man ihvertfald overhovedet ikke har lyst til at dele dem med? Det er et retorisk spørgsmål. Jeg har ikke svaret.

I dag skulle vi snakke om emner, der tog udgangspunkt i kroppen. Hvad synes jeg om mit udseende. Hvad tænker jeg om mine spisevaner. Hvor tilfreds er jeg med hvor meget motion jeg får dyrket.

Jo jeg er da sådan rimelig tilfreds med mit udseende. Hvis ikke lige det var fordi Lululemon har bestemt at kvinders lår ikke må røre hinanden, og Vogue har sagt det er grimt og forkert at have appelsinhud. Og hvis jeg nu virkelig var utilfreds med mit udseende, hvad ville det så hjælpe at sidde og sige det til mit hold? Hvis jeg vil arbejde med mig selv, bestiller jeg en 1:1 tid hos en af kropsterapeuterne. Jeg er sådan set også tilfreds med den måde jeg spiser på. Jeg er både god til at spise sundt og usundt, være afholden og mega vissen. Mine holdkammerater mener, det er at “falde i” hvis man spiser et stykke kage. Jeg mener de alle sammen har spiseforstyrrelser.

I næste uge skal vi blandt andet snakke om vores forhold til sex. Jeg kommer fra teaterbranchen. Der har vi et meget frit forhold til det at snakke om sex. Vi er også meget fysiske over for hinanden, og vi kan sagtens finde på at holde nøgen-fester. Men det ville være underligt at tage den del af mit liv med over på skolen. Her har vi slet ikke den samme tillid og forståelse, overfor hinanden. Der er stadig nogle af dem jeg ikke ved hvad hedder, til trods for vi har gået i klasse sammen i over et år. Jeg skal ikke sidde på min uddannelse og krænge min sjæl ud. Det har jeg ikke lyst til. Der må være grænser.

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>