Vandskræk # Samtale med nakken vol. 3

IMG_0144_1024

I jagten på at opklare mysteriet om hvorfor jeg har så mange problemer/spændinger i min nakke, oplevede jeg noget pudsigt forleden dag. Jeg har det ikke så godt med vand. Jeg kan sagtens svømme, og synes også det er hyggeligt, hvis det er stille og roligt og jeg kan få lov at bruge den tid jeg nu skal, for at overtale mig selv til at vandre ud i havet. Men jeg vil ikke have hovedet under vand. Jeg er næsten panisk hysterisk omkring det, og har ikke engang ansigtet under bruseren, når jeg bader normalt. Jeg har ikke nogen traumatiske oplevelser med vand, hvad jeg lige kan huske af, så jeg ved egentlig ikke hvorfor det er sådan. En oplagt mulighed for at se sin frygt i øjnene, er selvfølgelig at hoppe i vandet. Derfor blev jeg tilbudt en privattime i anti-vandskræk, af verdensmesteren i fridykning Jesper Stechmann og hans makker Henning, fra Innerdive - hvis man skal overvinde sin skræk for at have hovedet under vand, kan man ligeså godt lære det af landsholdet i fridykning. Jeg startede med at komme op og flyde på ryggen, mens jeg fik en hånd placeret under hhv. nakken og benene, så jeg kunne holde mig oppe. Det føltes okay. Svært bare at give sig helt hen og lade musklerne slappe af dog, men med tanken om at der stod en og holdte øje med der ikke pludselig kom hoppende børn, hajer og Loch Ness monstre, kunne jeg lidt efter lidt begynde at give mig hen til mit åndedræt og finde ro i at ligge på ryggen i vandet. Udfordringen kom så, da jeg fridykker-style blev bedt om at flyde på maven(!) med ansigtet under vand. Da jeg pludselig fik en let hånd på nakken, som et signal til at skulle spænde af, var min første refleks: Nu dør jeg! Så jeg blev nød til lige at kigge op, og sikre mig de ikke var igang med at slå mig ihjel. Alting var selvfølgelig fryd og gammen over vandet, og drengene stod helt zen-agtigt i vandet, som havde det solvarmede vand en magisk effekt på dem. Senere kom jeg til at tænke på, jeg har hørt angst og kontrol bliver dannet i nakken i otte-års alderen. Da jeg var omkring otte, var jeg ude og vandre i nogle vandfald i en jungle, med mine forældre. Pludselig faldt min mor, og blev trukket med hovedet først ind i en strømsluse i et af vandløbene. Vores guide reddede hende op, og senere på dagen blev vi velsignet med ønsket om et langt liv, af en buddhistisk munk. Tyve år senere brækkede hun nakken i en bilulykke, men overlevede heldigvis også dette, og har det godt i dag. Kan man mon have ondt i nakken på andres vegne? I morgen må jeg lige et smut i svømmehallen og se om jeg stadig kan finde ud af at tage hovedet under vand, uden mine fridykker-zenmasters.

Stine

Kategorier  

Mette siger:

Interessant vinkel Stine :-)

Annette siger:

Din mor har 9 liv;0)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>