I feel good! (with a little help from my friends)

Tanker om kosmetisk plastikkirurgi

Forleden havde drak jeg en kop kaffe med en plastikkirurg. Ja okay, jeg ved godt det ikke lyder særlig sundhedsbloggeragtigt. Men jeg kan altså godt lide kaffe.

images

Vi snakkede selvfølgelig om hans job, som jo ligegyldigt hvad man synes om det, er et ret spændende et af slagsen. Som sundhedsblogger, yogalærer og holistisk kropsterapeut, lever jeg måske ikke helt op til fordommene, men jeg er faktisk helt cool med plastiskkirurgi. For noget tid siden havde jeg en klient, der nærmest med skam i stemmen sagde: “jeg har altså besluttet mig for at få fjernet det overskydende hud efter jeg har tabt 40 kg. Jeg ved godt du sikkert er imod det”. Øh… det er jeg da faktisk slet ikke imod!? Jeg ville faktisk selv gøre det. Skal man gå i økologisk tøj, når nu man føler sig virkelig lækker i det syntestiske? Skal man gå og føle sig trist hver gang man ser på sit grå hår, eller sine trætte øjne i spejlet, når nu man rent faktisk kan gøre noget ved det? Det synes jeg da ikke der er nogen grund til. Faktisk var hårfarvning netop et eksempel plastikkirurgen gav, da jeg med dyb foragt i stemmen fortalte en historie om, hvordan det er forventet af en, på samme måde som at plukke næsehår, at man får lidt ekstra fylde i læberne, hvis man skal lave nærbilleder på amerikansk tv. Jo jo, man bruger da en nål, men det man sprøjter ind i læberne er faktisk langt mindre skadeligt, end det man bruger til at farve sine øjenbryn med. Interessant sammenligning nikkede jeg, mens jeg selvfølgelig tænkte at han var i gang med at køre en reklamekampagne over for mig. Da jeg kom hjem og besluttede mig for at google det, viste det sig dog, at det ikke er noget han selv har på sin klinik, men det jeg til gengæld fandt frem til var, at det man fylder i læberne er en form for sukkervand. Det aftager selv efter 6-12 måneder, hvorefter man så kan vurdere om det var sjovt nok til at gøre igen. Om det aftager ved man sveder det ud gennem huden eller hvad, ved jeg ikke helt, men det lyder da ikke særlig farligt. Det kunne da godt være jeg kunne finde på det en dag jeg ser mig i spejlet og tænker, at der simpelthen bliver nødt til at ske noget her! Selvfølgelig går jeg ind for man skal elske sig selv som man er, og ikke fylde sin krop med alle mulige mærkelige ting, men når nu vi lever i det enogtyvende århundrede, er der så noget galt i at få en hjælpende hånd til at kunne kigge sig selv i spejlet og tænke:

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>