Cand. Krop #Peaceout

Unknown

Min hjerne er fantastisk. Især er hukommelse og fantasi nogle af mine store idoler. Men dens afhængighed af tanke-marathon og fascistiske trang til at kontrollere resten af kroppen, kan også være virkelig udmattende.

Min krop er fantastisk. Især er evnen til at holde mig levende, reparere sig selv og tale med store bogstaver, nogle af mine idoler. Men hvor kan den også være et moraliserende, patetisk stikker-svin.

Dengang jeg for alvor begyndte at dyrke yoga, gjorde jeg det med et ønske om at finde mere ro og overskud, og et håb om at mildne tankemylderet. Jeg var nærmest et stort hovede, der gik rundt ovenpå en meget lille krop. Hver gang jeg cyklede fra yoga, følte jeg mig som det dejligste, mest fredfyldte menneske i verden. Jeg fandt ind til nogle steder i min krop og mit sind, hvor det var rart at være. Lige gyldigt hvor ond verden er, skal man altid kunne finde ind til et sted hvor der er rart. Det fik jeg af yogaen. Så meget at jeg bare måtte lære en masse andre mennesker at få det sådan. Derfor tog jeg en yogalæreruddannelse. Men som yogi ved man også godt at det ihvertfald ikke bliver i ens egenpraksis man tager hul på de steder i kroppen og sindet, hvor det ikke er rart at være. Problemet er bare, at får man det ikke belyst og frigivet, bliver det siddende for altid. Derfor kropsterapi. Når jeg havde så voldsomme migræneanfald at jeg ikke kunne tænke, eller blev så slået ned af et jobafslag, at jeg ikke kunne holde ud at kigge på solen i flere måneder, dominerede hjernen så meget, at jeg ikke bare kunne finde ind til de gode steder. Derfor kropsterapi. Når alarmlamperne blinker så højt at kroppen må ty til smertehelvede og sortsind, bliver du nød til at lære at tale med din krop. Forstå hvad den siger, hvad du gør, og hvad du skal gøre ved det. Simpelthen tage din krop under armen og tage den med i terapi. Det er heldigvis ikke så slemt som det lyder. Men hold kæft hvor er jeg glad for at yogaen inviterede mig indenfor til at begynde at lære mig selv bedre at kende, og kropsterapien lærte mig at kommunikere med spændingerne, angsten og de falske overbevisninger (andre menneskers overbevisninger) i mig. Faktisk så glad at jeg tænkte, det her må jeg simpelthen give videre til en masse andre dejlige mennesker, så de kan få det endnu bedre, og derfor gik jeg i gang med at uddanne mig som kropsterapeut, som en god ven til yogaen. Så på en måde kan man vel sige det var min krop, der fortalte mig hvad jeg skulle tage af uddannelse. Gudskelov. Det kunne have været meget værre. Det kunne have været samfundet. Eller mindreværdet.

images

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>