Stjernernes vink med en vognstang

 

Strand, sand, vand... men hvor er stjernerne?

Strand, sand, vand… men hvor er stjernerne?

Jeg rejser rigtig meget for tiden. Alene. Rundt i verden og underviser yoga. Jeg elsker det. Det er på mange måder mit drømmejob, og jeg elsker at bruge tid alene sammen med mig selv. Den sidste uge har jeg dog været ret social. For første gang oplever jeg at være et sted hvor jeg har rigtig let adgang til internet, og når man rejser et sted hen mange gange, så begynder man selvfølgelig også at få nogle lokale venner. Så de fleste aftener har jeg tilbragt tiden i søde menneskers selskab, med god mad, udsigt over middelhavet og en mojito i hånden. En anden måde jeg også er blevet mere “social” på når jeg rejser alene, er at jeg tager rigtig mange billeder, så jeg kan dele mine oplevelser med mine kære, hjemme i København.

Buddha figurer sælger! og åbenbart også lavet af stearin med en væge i hovedet.

Buddha figurer sælger! og åbenbart også lavet af stearin med en væge i hovedet.

Men her til aften var det pludseligt ikke muligt. Efter jeg havde været en tur nede og gå tur langs vandkanten, og havde badet i det varme middelhavsvand, lagde jeg mig ned på ryggen, for at kigge på stjerner. Denne her fantastiske oplevelse, og dette fantastiske syn, krævede selvfølgelig et billed. Men min Iphone kan åbenbart ikke tage billeder i mørke, og den kan heller ikke se alle de ting som mit øje kan se. Så der lå jeg et øjeblik og tænkte over, hvad jeg så skulle gøre. Heldigvis gik det hurtigt op for mig, at jeg selvfølgelig ikke skulle gøre noget. Jeg skulle bare være nærværende. Opleve, føle og sanse. Det er garanteret også meget mere spændende for mine kære derhjemme, at høre mig fortælle om en oplevelse, end det er at sidde og glo på billeder der, som sagt, ikke viser nær så meget som hvad øjet kan sanse. Selvfølgelig skal jeg opleve, i stedet for at gå rundt og se verden gennem en kameralinse. Det er jo logik. Man ser jo heller ikke busser kommer valfartende ud til Langelinje, proppet med japanere, der er kommet for at opleve den lille havfrue gennem hverken et fotografiapparat eller et videokamera. Det ville jo være underligt.

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>