Do you take this BFF? I do!

Da vi havde psykologi på skolen i går, drejede samtalen sig på et tidspunkt over på venskab og kærlighed. Efterfølgende kom jeg til at tænke på noget. Man hører så tit, både fra folk man kender men også som tema på tv og film, om den svære kærlighed. Kærester kommer og går, vennerne består. Bros before ho’s. Den selvvalgte single. At det der med kærester, er noget kompliceret noget og det er vennerne, der betyder alverden.

Sådan har jeg det ikke. Sådan har jeg aldrig haft det. Jeg har altid haft let ved at finde kærester. Også nogle ukomplicerede af slagsen. Men det med at få nye venner og danne venskaber, har altid faldet mig virkelig svært. Jeg er rigtig dårlig til at skabe tætte relationer, og jeg har aldrig prøvet at have en bedste ven eller veninde. Hverken som barn eller voksen. Sådan en man kan fortælle alt til. Sådan en man altid kan ringe til når man har brug for at snakke. Men det er ikke fordi jeg har savnet det. Jeg kan til tider være ret introvert, og hygger mig vældigt i mit eget selskab, og i mine egne tanker.

Til gengæld har jeg altid været fortrolig og bedsteven-agtig, med mine kærester. Og måske er forskellen for mig i virkeligheden, at med en kæreste tager man “hvad er vi 2? Vil vi hinanden? Er vi sammen?” -snakken. Det er måske i virkeligheden sådan en snak jeg mangler med potentielle venner. Gider du mig? Kan du li mig? Kan vi dele fortrolige ting, og være sikker på det ikke bliver sagt videre? Hvor tit må jeg ringe til dig før du begynder at synes det er irriterende? Hvad betyder det egentlige at være venner med sådan en som dig? Det ville gøre alting meget lettere.

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>