Uønsket og detoxified… jeg havde glemt jeg hader at detoxe

Hvordan kunne jeg glemt det, da jeg sagde ja til det her? Ja hader jo i virkeligheden at detoxe! Jo jo, det er da meget rart at noget af væsken i bindevævet giver slip, og ens tøj sidder løsere. Men fordi jeg er en person, der tænker meget, føler meget, sanser meget, døgnet rundt, og får min evigt arbejdende hjerne til at slappe med med gode stimulier, betyder det så også, at jeg detoxer helt vildt mentalt, når jeg ikke har mine stimuli. Jeg får svært ved at lukke ned for mine sanser, når jeg lever vegansk og stimuli-frit. Jeg sanser og oplever alting gange tusinde. Også selvom jeg mediterer hver eneste dag. Jeg må gå med solbriller og ørepropper, for ikke at blive så drænet, at jeg bliver nød til at gå i seng klokken 18. Når man læser om normale reaktioner på detoxing, står der typisk: træthed, bumser, øget kropslugt, influenza symptomer. Sådan er det ikke for mig. Mine normale reaktioner er: modløshed, sorg, mareridt, overstimulering, frustration og sortsyn. Nej, jeg er ikke en af dem, der får flad mave og øget glæde og energi når jeg detoxer. Måske en dag, når mit sind har detoxet færdigt.

arbejdstoej1929PudsningSoelvtoejjpg.ashx

I morges vækkede min kæreste mig, fordi jeg lå og storhulkede i søvne. Jeg havde mareridt. Jeg drømte jeg var blevet efterladt. Gravid og ensom, og ingen ville have mig. Jeg var blevet anbragt på et hjem for enlige kvinder. Et hjem, der fungerede ligesom et børnehjem i gamle dage, hvor man bare sidder og venter på der kommer nogen, der vil adoptere en. Men der kom aldrig nogen. For hvem vil have en voksen kvinde, der græder hele dagen, og oven i købet er gravid.

Jeg drømmer hver nat, men jeg har sjældent mareridt. De kommer normalt kun af to grunde: når jeg har feber og når jeg detoxer. Jeg håber det er mentale affaldsstoffer, der forlader sindet. Affaldsfølelser, der bliver renset ud og giver slip for altid. Det må være værd et eller andet, at have det så dårligt. Ellers er det godt nok unfair at slæbe sig selv igennem det. Så vil jeg hellere holde følelserne nede med lakridser og spegepølsemadder.

Stine

Kategorier  

[…] Nå begynner meldingene å komme om kvalme, og vondt her og der, og hodepine og susete hjerne. Stine forteller attpåtil om gråteanfall og mareritt – les hennes blogg her. […]

Tove siger:

Jeg tar gjerne en gravid kvinne der græder hele dagen – kom hit du, Stine! Knus

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>