Dit kreative potentiale

“I Danmark kalder vi det en kost”

Vi er alle sammen født kreative. Alle levende væsner rummer et kæmpe stort, kreativt potentiale. Vi skal bare lige finde ind til det. Jeg elsker at iagttage børn lege, opbygge fantasiverdener, fortælle historier og fordybe sig i kreativiteten. Lige indtil der kommer en voksen, og bryder illusionen. Et godt eksempel er en scene fra den danske familieserie “Ludo”, der kørte på tv da jeg var barn. Børnene har fået overbevist deres far om at leve sig helt ind i fantasiuniverset, hvor en kost sagtens kan forestille at være en harpun, i kampens hede. Grebet af legen, kaster faren harpunen afsted, der lander inde ved naboen. Naboen, en mand af anden etnisk herkomst end dansk, dukker op med kosten. “Du tabte din harpun?” siger han. Faren bliver helt rundt på gulvet over at tabe ansigt, og i forsøg på at skjule sin barnlige glæde, svarer han vredt og bebrejdende: “Kost. I Danmark kalder vi det en kost”.

Fra DR's tv serie Ludo

Fra DR’s tv serie Ludo

En hjerne af muligheder

Det er ikke sejt at være i kontakt med sin barnlige side, at lege, fantasere og bruge sin kreativitet når man er voksen, med mindre man skovler millioner af kroner ind på det altså. I sådanne tilfælde, er det noget man i høj grad anerkender. Kreative uddannelser, er heller ikke noget man kaster mange blikke i Danmark. Det kommer jeg ind på i et senere blogindlæg.

Prøv at forestille dig din hjerne, som hele jordkloden. Hvor meget af verden har du rent faktisk set og oplevet? Det er måske en lige så lille del af din hjerne, du har udforsket. Når vi beskæftiger os med de samme ting hver dag, indlærer ting, der kun har et eneste svar, eller dræner os selv med udenadslære, så bruger vi ikke særlig meget af vores hjerne.

Meditation: Because some questions can’t be answered by Google

Alt hvad der nogensinde er skabt, her i vores civiliserede verden, er skabt af mennesker, der har turde tænke og hoppe på hovedet fra 1000 meter vippen. Jeg siger ikke du skal opfinde et modstykke til Apple eller Disney, bare at du skal se på muligheden for, at der kunne gemme sig et meget større kreativt potentiale inde i dig. Det kunne jo være, der viste sig at være noget rigtig spændene derinde.

Start i det små:

  • Strik en bluse, UDEN en strikkeopskrift
  • Opfind en ret, UDEN en kogebog
  • Fortæl en historie, UDEN en bog
  • Saml et skab, UDEN en brugsanvisning
  • Spil en melodi, UDEN noder

Tænk – Opdag – Opfind – Skab – Undersøg – Eksperimenter – Udvikl – Digt – Afprøv

5 gode grunde til at genfinde din kreativitet:

  • Du lærer dig selv og dit potentiale bedre at kende
  • Du øger dit selvværd
  • Du afstresser hjernen og udløser endorfiner i kroppen
  • Du bliver bedre til at se muligheder, frem for forhindringer
  • Du bliver renere i dit udtryk
Stine

Kategorier  

Tove siger:

Riktig fint innlegg, Stine! Når man stoler på sin egen kreativitet vet man også at man alltid vil klare seg, at livet alltid vil by på spennende og morsomme nye utfordringer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>