Vender dit hus på hovedet?

Peace 69

Janteloven – findes den overhovedet?

Succes kan være svært, det kan kærlighed også, simpel lykke og ikke mindst tilfredshed. Jeg hører tit folk snakke om Janteloven. Hvordan den altid er skyld i alt muligt. Jeg er ikke sikker på det er rigtigt. Rigtig ofte oplever jeg nemlig at de bedste til at spolere vores lykke er os selv. Så betyder det at denne jantelov, er noget inde i os? Et gen vi er født med? Vi danskere er jo ret vilde med (lad os bare sige det som det er) at tro vi er helt særlige. Vi er ikke slaver af nogen kultur, religion eller tænkemåde, vi gør fuldstændig hvad der passer os. Ja, vi er vel det man vil betegne som verdensborgere. Så hvordan skulle en gammel jysk historie om en der hedder Jante kunne ødelægge det for os?

Når vi ser på statestikkerne, så er det “en klassiker” at kvinder, der er opvokset i voldelige hjem, finder voldelige mænd. Børn af alkoholikere, har tendens til at drikke lidt oftere end os andre. Omsorgssvigtede børn kan ikke finde ud af passe deres egne børn, når de bliver voksne. Ja, meget sort og hvidt, men det er altså det statestikken siger. Ikke noget jeg har fundet på. Men spørgsmålet er: hvorfor? De burde jo vide bedre? Fordi det føles trygt!

4381111-hrvrk-mod-verdensbermt-kunstner-p-jagtvej--

Når det destruktive føles trygt

Når man er vant til at tingene er på en bestemt måde, skaber det utryghed hvis de pludselig ikke er det mere, for det var jo ikke det vi var vant til. Derfor søger vi tilbage til det destruktive. Jeg kender det fra mig selv. I starten af mine tyvere gik jeg til hundredevis af castings, auditions, optagelsesprøver, kurser og netværksfester. Alt sammen med et brændende ønske om at få noget at lave som skuespiller. Håbet om rent faktisk at kunne bruge min uddannelse til et eller andet. Jeg var blevet så vant til afslag, dårlig behandling og nepotisme at jeg faktisk var begyndt at trives meget godt der. Jeg var vant til at overleve på følelsen af det heller ikke blev mig denne gang og fortrænge mine ambitioner, ved at slide mig ihjel på alverdens underbetalte, utaknemmelige tjen-penge-jobs. Jeg kunne såmænd ligeså godt have stået sammen med Annie og banden og sunget “It’s a hard knock life”. Lige indtil jeg rent faktisk fik et arbejde, og det ikke var en fejl, men jeg rigtig havde fået et arbejde fordi folk synes jeg var dygtig. I starten var det fantastisk, men hurtigt begyndte jeg at destruere mig selv. Tænkte at det faktisk slet ikke var så fedt som jeg havde regnet med, og pludselig kunne jeg slet ikke tage mig sammen til at forberede mig ordenligt til forestillingerne. Men så stødte jeg på denne saying:

Hvis du er vant til at bo i et hus, der vender på hovedet, kan det være meget angstprovokerende at der lige pludselig kommer nogen og vender det rigtigt.

Om det så er et job, en kæreste, en terapeut eller en lottokupon. Det er jo ikke det man er vant til, og derfor føles det utrygt. Straks bliver der sat en hær i gang inden i os, der gør alt for at sabortere denne nye trussel. Indtil vi stopper op og tænker over om det egentlig ikke bare var fordi vi plejede at bo i et hus, der vendte forkert.

 

Stine

Kategorier  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>